onsdag den 27. juli 2011

d. 27. juli - Universal Studios, FL

Telefonen vækkede os kl. halv ni i morges, og vi var alle sammen trætte igen i dag.
Til gengæld gik der ikke så lang tid som igår, inden vi fik taget os sammen til at stå op og fik noget morgenmad.
Da vi havde spist morgenmad gik vi op på værelset og gjorde os færdig, hvor efter vi kørte ud til Universal Studios. Det var virkelig endnu en stor oplevelse. Det var en hel verden opdelt i forskellige stater af USA med forskellige film indblandet.
Der var alt fra 'Shrek' til 'Back to the future'. Vi så shows med hvordan de lavede de uhyggelige masker i filmene og blev kørt rundt i rutsjebaner og oplevede filmene.. Der var virkelig mange forskellige ting, som jeg hellere vil fortælle når jeg kommer hjem. Ellers kunne jeg blive ved i mange timer, hvis jeg skulle skrive om det hele ;-)
Det var helt vildt spændende og sjovt at se.
Vores tur i Universal tog hele dagen fra kl. 10 morgen til 10 aften.
Så da klokken var halv elleve og vi kom tilbage på hotellet, var vi alle virkelig trætte og skyndte os i seng.

Nu er vi alle virkelig trætte i vores ben og fødder og nyder bare at ligge i sengen og slappe af.
Det har været endnu en virkelig god og spændende dag med en masse oplevelser.
Kameraet er igen i dag blevet brugt ivrigt, så glæder mig til at vise alle billederne når jeg kommer hjem.

Imorgen skal vi tjekke ud af hotellet, og vi er ikke helt blevet enige om, om vi vil have en ekstra dag i Orlando eller om vi kører ud til Daytona Beach allerede imorgen.

Idag om en uge, er vi jo allerede landet i Danmark og er hjemme i vores egen seng.
Glæder mig til at se jer alle sammen igen, selvom jeg godt kunne vænne mig til varmen herovre ;-)

Godnat
Kærlighed - Mie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar