torsdag den 28. juli 2011

d. 28. juli - Aquatica, Orlando + ankomst til Daytona Beach

Rikke og jeg vågnede på hotelværelset klokken ni, hvor vi gik ned og spiste morgenmad. Min mor og Jesper var allerede vågen, da de havde været til et møde på en af de andre hoteller i nærheden. Heldigvis fik Rikke og jeg lov til at sove længe ;-)
Da vi havde spist morgenmad gik vi op på hotelværelset og fik pakket alle vores kufferter sammen og fik tjekket ud på hotellet.
Da vi havde gjort det, var klokken omkring 11 og vi kørte over til Aquatica - et stort vandland lige ved siden af Seaworld. Men lige inden vi kørte ind for at parkere i Aquatica, kom vi i tanke om at vores pas lå i en boks i receptionen på hotellet. Så vi skyndte os tilbage på hotellet og fik hentet vores pas. Derefter kørte vi tilbage på Aquatica hvor vi var hele dagen.
Da vi havde prøvet næsten alle rutsjebanerne og badet en masse i bassinerne var klokken blevet lidt over syv, og vi kørte videre mod Daytona Beach.
Da vi ankom til 'hovedgaden' i Daytona Beach kørte vi op og ned ad gaden for at finde et hotel. Der var masser af hoteller at vælge imellem! :-)

Da vi havde været inde på tre forskellige hotellet, fandt vi det vi bedst kunne lide, og hvor vi kunne få havudsigt :-)
Nu ligger vi alle i sengen på hotelværelset og slapper af.
Hotellet er rigtig lækkert og ligger på stranden. Så imorgen har vi ingen planer endnu, så måske det bare bliver en strand dag... men det gør jo heller ikke noget når vejret er så godt :-)

Daytona Beach er en rimelig lille by som har en stor hovedgade, som ligger på stranden. Der sker faktisk rimelig mange ting lige på den gade, men ellers sker der heller ingen ting :-)
- de er også kendt for deres store speedway bane! Så den kan man få en rundvisning på. Det skal vi også gøre en af dagene inden vi rejser hjem :-)

Nu vil jeg sove og nyde at kunne sove længe imorgen :-)

Godnat
Kærlighed - Mie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar